Hvorfor skal du pleje dine smykker?

Et smykke er ikke bare en accessorie, men en pyntegenstand, og derfor skal man passe godt på det, så man kan have det i mange år fremadrettet. Et smykke bliver også slidt med tiden ligesom tøj og sko, så derfor er det også vigtigt, at man tænker sig om og bærer dem rigtigt. Læs herunder tips til, hvordan du kan forlænge deres levetid:

PLEJ DINE SMYKKER OG GIV DEM LÆNGERE LEVETID

For at få størst udbytte af smykket, anbefaler vi, at du tænker over, hvordan du bruger dem. Undgå at udsætte dine smykker for slag, og opbevar dem gerne adskilt, så undgår du, at de slider hinanden. Giv dine smykker en længere levetid ved at:

  • Holde dem på afstand fra neglelaksfjerner, parfume, sæbe, kemikalier og hårspray.
  • Tag dine smykker af, når du træner, bader eller svømmer. Det kan også være en god idé at tage dine smykker af, når du vasker dine hænder.
  • Hvis du har brug for at rense dem, anbefaler vi, at du besøger din lokale smykkebutik/guldsmed, hvor du kan købe din egen smykkerens eller bruge en silkeklud til at tørre dem forsigtigt med.
sølv ørestikker

Jeg kan da bare rense smykkerne med tandpasta?

Du har sikkert hørt tricket før, at man kan rense sine smykker med tandpasta, når sølvet er anløbet. Det anbefaler vi, at du undgår! Der kan være mange forskellige kemikalier i tandpastaen, som selvom den får renset smykket, faktisk også ætser overflade-behandlingen eller generelt ætser metallet. Det kan forværre anløbningen, give dit smykke en uønsket farveændring (nogle sten tåler ikke kemikalier og kan blive ætset bort eller få en anden farve) eller løsne eventuel lim, der holder en perle fast.

Hvis du selv ønsker at rense dine smykker, kan du altid rense dem med neutral håndsæbe og en gammel tandbørste, der er rengjort for rester af tandpasta. Det kan være en god idé at gøre engang om året, hvis man har smykkerne på ofte. Smykkerne vil samle støv, døde hudceller og andet snavs, man kommer i kontakt med i hverdagen – og det kan man på længere sigt reagere på, hvis man ikke sørger for at rense smykkerne ind i mellem.

Særligt for ægte perler

Ægte perler skal også passes og plejes, så de ikke mister deres flotte glød. Mange er ikke bevidste om, at cremer, parfume og skarpe genstande ikke må være i kontakt med dem. Skarpe genstande kan give perlerne store ridser, som ikke bare lige kan reddes. Noget helt andet er, at det faktisk er okay at svede lidt på perlerne, da det giver dem fedtstoffer, der faktisk er med til at vedligeholde deres glød. 

Man siger også, hvis perlen har mistet sin glød, at man kan genopbygge det ved at gnide den mod sin næseryg, da der oftest vil være fedtet hud i det område.