Dåbsgaven til Lærke
Her er en dåbsgave, som helt klart har et særligt touch! Den er nemlig både symbol for Lærketræet (en kogle) og Lærke fuglen, da en lille ny baby skal døbes “Lærke”. Jeg kan ikke alene tage æren for designet, da min søde kunde kom med ideen til sammenhængen mellem de to symboler, og jeg gjorde det til virkelighed. Den blev derfor også tegnet i 3D, så de havde mulighed for at rette i designet før vi støbte det i sterling sølv. Herefter blev fjeren forgyldt, så den var klar til dåben. En super sød dåbsgave, som ingen andre har!