Hvordan bliver et smykke til?
Det er de færreste, der tænker på de mange processer, der faktisk er, når man producerer et smykke. Til at starte med, skal man have en idé om, hvad man vil lave. Det vil oftest være igennem en designprocess, hvor man søger mod at løse et problem eller udtrykke noget bestemt. Det skal så tegnes op, og så skal man til at vurdere, hvordan det giver mest mening at producere produktet (her tænker jeg i forhold til hvordan man undgår for meget spild af materiale, hurtigste produktion osv). Det kunne for eksempel være ved at save emnet ud fra en metal plade eller fra en tråd. Men hvis det er et mere kompliceret emne, kan det i nogle tilfælde give mere mening at tegne det i 3D eller lave det i voks.
Hvis det skal laves i voks, vil man som regel også kunne vælge en bestemt form – man kan både få plader, tråde og ringprofiler, men de skal selv saves til og det kan sagtens tage lang tid at få det endelige resultat, som dernæst er klar til støb. Herunder findes der to slags støb, jeg benytter; sandstøb, så meget som muligt, da voksmodellen faktisk kan genbruges igen og igen, eller gips støb, hvor voksen bliver brændt væk, og derfor kun kan bruges en gang medmindre man laver en form af den i gummi.
Sandstøb går hurtigere end gips støb, da voksen først skal brændes væk, når man gips støber, inden man kan hælde det flydende metal ned i formen. Derfor foretrækker jeg sandstøb, og samtidig får det en rustik overflade, som man ikke får på samme måde af et gips støb. Men jeg bruger begge metoder, og det afhænger meget af smykket, der skal laves.
Man kan også købe sølv- og guld tråde eller plader og skære dem til i den ønskede form, hvoraf processen selvfølgelig er en del kortere og helt udenom støb. Dog vil man stadig have nogle processer med lodning, hærdning af metallet og ikke mindst renoveringen og en overflade behandling.
Når formen af emnet er blevet til, kommer næste trin i processen. Først skal indløbet fjernes, som er den del, der “går til spilde”, når man støber. Det er ofte den, der bliver omtalt, når man skal have omsmeltet gammelt guld eller sølv, og det er her de 10% ekstra metal skal medregnes, så formen bliver perfekt.
Når indløbet er savet væk, begynder renoveringsdelen. Her skal der files en del, så man ikke kan se indløbet mere, og eventuelle ridser og andet skal også files til, så emnet er klar til den endelige fase, nemlig overfladebehandlingen. Det kunne for eksempel være en poleret overflade, eller en matteret overflade.