Rúna Bracelet – Rune Armbånd
Køb et smukt rune armbånd, der er uforglemmeligt. Et unikt armbånd med dine initialer – eller en, du holder tæt på hjertet. Initialerne vil stå med runer, så du kan gå med din egen hemmelighed. Armbåndet bliver håndlavet i 14 kt rødguld med en blank overflade og er helt perfekt som gave eller til dig selv.
“Rúna” er det gotiske ord for “hemmelighed” eller noget, der er “hemmeligt”. Det siges også, at den oldgamle skrifttype kommer af samme ord. Rune alfabetet er en skrifttype, der opstod helt tilbage i det 2. århundrede e.kr. Skrifttypen blev brugt af både germansk og nordisk kultur. De fleste kender den mest for Vikingetiden. Middelalderens runealfabet er dog det nemmeste at skrive med, da de minder mest om det alfabet, vi kender i dag.
I runealfabetet bruger man ikke dobbelt konsonant, som vi kender det i det danske alfabet. Så hvis man fx skal skrive “Jeppe”, skriver man “Jepe”, eller “Rikke”, der bliver til “Rike”. Man skelnede heller ikke mellem store og små bogstaver. Derfor er alfabetet meget specielt – men meget enkelt, når man først har forstået stregernes betydning.
Armbåndet er således et meget personligt smykke, der kan være svær at læse af andre. Initialerne er din lille hemmelighed – noget, der skal huskes og værnes om. Armbåndet laves også i Sterling Sølv på bestilling. Her kan den købes i 14 kt guld og i 4 længder. Hver kombination med runer giver et forskelligt udtryk, og det giver dig muligheden for at sætte dit unikke præg på smykket. Du kan vælge 3 bogstaver og én ædelsten. Ædelstenene er Safirer fra Madagaskar i høj kvalitet. Se hvilken farve, din fødselsmåned har her.
Hvilken størrelse har du brug for? Mål dig selv rundt om håndledet og find din længde. Armbåndet skal sidde fast, men ikke så tæt, at den strammer dig om håndledet. Vi kører størrelserne 16 – 17 – 18 – 19 lige nu, men hvis du vil have den længere eller kortere, kan du skrive det i kommentarfeltet ved afslutning af din ordre.
Køb den i 14 kt guld her eller skriv til os, hvis du ønsker den i et andet ædelmetal eller anden lødighed.
*Læs mere om historien bag skrifttypen på Nationalmuseets hjemmeside.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.